Menu

Sengetøj

Vores udvalg af luksus sengetøj

Når du indretter dit soveværelse, er det naturligt at tage de store ting først. Du finder den helt rigtige seng. De rigtige skabe til dit tøj. Måske en lænestol i hjørnet. Og skal der være et fjernsyn? Og måske gardiner?

Du har endelig sat flueben ved alle dine ting, men måske har du glemt noget, der er lige så vigtigt. Nemlig dit sengetilbehør. Der er mange gode grunde til at gennemtænke, hvad du klæder din seng i, for sengetilbehør har mange funktioner. Ikke alene skal det se godt ud, men det skal også sørge for, at du får en god nats søvn.

Hos Smuk Indretning kombinerer vi æstetik med komfort og funktionalitet, der sikrer både en rød tråd i din soveværelsesindretning, men også de optimale betingelser for en god nats søvn, en behagelig læseatmosfære og et hyggeligt miljø i dit soveværelse.

Vi favner bredt, når det kommer til sengetilbehør, og her på siden guider vi dig nemt til de helt rigtige valg. Vi har sengetøj i alle typer og farver. Et luksussengesæt er alfa omega for både udseendet af sengen og glæden ved at lægge sig under dynen hver aften. Vi har sengetøj i alle de gode og stærke materialer som for eksempel sengetøj i bambus og sengetøj i bomuldssatin. Leder du mere efter det eksklusive har vi også en lang række luksussengesæt i flotte og royale motiver. Men vigtigst af alt, så har vi et sengesæt, der dækker dit behov for komfort, når du skal lade op til en ny dag eller geare ned efter en lang uge.

Vi har sengetøj i alle størrelser og i allergivenlige materialer. Og vi har sengetøj, som beskytter din seng og sørger for, at den får en lang levetid. Hos Smuk Indretning ønsker vi at gøre det så nemt for dig som muligt at træffe det rigtige valg for dig selv og dit soveværelse, og vi vil gerne have, at du er godt dækket ind hele vejen rundt, så du også kommer tilbage til os, næste gang, du har brug for noget nyt til din seng.

sengetøj-4-min
forest-bølge2

Få vores bedste inspirationstips

Stilsikkert, blødt og enkelt sengetøj

Med det rette sengesæt, som matcher stilen i dit soveværelse, vil du opleve, at du skaber ro omkring din indretning. Det gør selvfølgelig en stor forskel, når du viser soveværelset frem for dine gæster, men netop i soveværelset er det meget vigtigere, hvad du selv synes. Et flot, roligt og behageligt soveværelse har stor betydning for din søvn og glæden ved at lægge dig i sengen, hver aften.

Men ligesom vi mennesker er forskellige, har sengetøj også forskelligt temperament. Med vores store udvalg har du helt naturligt større mulighed for kreativitet og udtryk, når det kommer til valg af sengetøj. Du kan vælge det farverige sengesæt, der kan bryde det monotone og skabe liv og glæde i de rolige rammer og indbyde til mere end bare søvn. Du kan også vælge et enkelt og neutralt sengesæt til at dæmpe dit farverige soveværelse og skabe ro. Eller du kan have et sengesæt til enhver sæson og ethvert humør. Så hvad er du til? Hos Smuk Indretning har vi altid noget til lige præcis din smag.

Og din smag er vigtig. For har du tænkt over, hvor mange timer, du faktisk bruger i dit soveværelser? Voksne mennesker sover i gennemsnit 6-7 timer hver nat. Men vi bruger også tid på at tage tøjet af, lægge det på plads, kravle ned under dynen og så på rent faktisk at falde i søvn. Når vi står op, bruger vi tid på at vælge tøj, tage det på, redde sengenen. Og måske bruger vi også soveværelset til at tage en middagslur i weekenden. Du kan derfor godt regne med, at du bruger omkring 9 timer i soveværelset hver eneste dag. Det svarer faktisk til 136 dage på et år, og hele 30 år på en levetid.

Ja, den er god nok. Hvis du bliver 80, vil du have brugt omkring 30 år af dit liv i dit soveværelse. Der kan derfor ikke være tvivl om, at det betyder noget for din livskvalitet, hvordan det er at opholde sig i det rum, og hvad du gør, for at skabe det bedste miljø for dig og din familie i dit soveværelse.

Den gode søvn

Soveværelset bruges ganske vist mest til at sove i. Men der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, hvis du vil sikre dig en god søvn. Har du nogensinde tænkt på, hvor lang tid det tager dig at falde helt til ro og ramme den dybe søvn?

Nogle af de faktorer, der påvirker din søvn, er for eksempel, hvor meget kaffe, du drikker. Om du ligger og kigger på din telefon, din computer eller dit fjernsyn, før du lægger dig til at sove. Eller om du er stresset.

Det er veldokumenteret at stress gør det sværere at falde i søvn og i øvrigt også påvirker kvaliteten af din nattesøvn. For søvn er ikke bare søvn.  I løbet af en nat gennemgår du faktisk fire forskellige søvnstadier i en cyklus på mellem 90 og 110 minutter.

Det første stadie er den lette døs. I dette stadie kan man faktisk være meget i tvivl, om man sover eller ej. Kroppen slapper mere og mere af, og du ligger lige på grænsen til at falde i søvn. Så hvis man vækker en gruppe voksne på lige det her stadie i søvnen, vil cirka halvdelen fortælle, at de altså ikke sov. Vildt ikke?

Dette stadie kan tage lang tid, hvis du har drukket for meget kaffe, har set på skærm inden sengetid, hvis du er stresset, eller hvis du ikke føler dig tilpas. Så hvordan gør du noget ved det? Jo du kan jo tænke over, om dit soveværelse har den afslappende effekt på dig, som det gerne skulle have. Det kan være en god idé at vælge noget sengetøj, som sikrer, at du føler dig hjemme, afslappet og tilrette, allerede når du træder ind ad døren til dit soveværelse.

sengetøj-ensfarvet-lyseblå-bølge-lille-min

Når den lette døs er overstået, tror du måske, at du sover tungt. Men det er faktisk ikke helt tilfældet. Du sover ganske vist, dine hjernebølger er blevet langsommere, og du er ikke bevidst. Men du er stadig i den lette søvn. Og det stadie fylder cirka halvdelen af søvnen. Hvis du er stresset eller har drukket meget kaffe, kan du have svært ved at komme videre fra dette stadie. Og det er ikke sundt. For det tredje stadie er nemlig vigtigt og helt afgørende for, om du får en god nattesøvn og føler dig frisk og udhvilet om morgenen. Det er den dybe søvn, og det er her, at hjernen samler energi. Du kan kalde det oplader-stadiet, og jo længere, du befinder dig i dette stadie, jo bedre vil du have det næste dag. Stress har stor påvirkning på, hvordan din dybe søvn bliver.

Til sidst når du drømmestadiet. Det forskerne kalder for REM-søvnen. Det er her, du drømmer mest. Og du er i dette stadie i 20-25 procent af den tid, du sover. Når det stadie er overstået, starter det hele forfra og bliver ved, indtil du vågner. Derfor betyder det rigtigt meget, at du er godt tilpas og afslappet hele natten igennem. Så det betyder altså noget for din søvn, hvordan dit sengetøj føles mod din hud. Om dit dynebetræk passer til dynen, og om dit lagen er blødt og behageligt.

Funktionelt sengetøj i bambus

Dit sengetøj er, udover at være med til at gøre din nattesøvn bedre, også en stor flade i dit soveværelse. Sagt på en anden måde kan det nemt forstyrre dit øje, hvis sengetøjet ikke passer ind med den øvrige indretning, når det kommer til farve og kvalitet. Hos Smuk Indretning er mange af vores sengesæt fremstillet af 100% bambusfibre, hvilket gør det utrolig behageligt at sove i. Ligesom det er sved- og temperaturregulerende, slidstærkt, OEKO-TEX®-certificeret og fri for bakterier. Dit nye sengetøj er altså i absolut første klasse og bæredygtigt på samme tid.

Det kan lyde lidt opstyltet at gå så meget op i sengetøjets udseende og kvalitet, men når du tænker på, hvor meget det påvirker din søvn, så giver det hele pludselig mening. Du skal derfor ikke være bange for at vælge noget sengetøj, som kan lidt af det hele, og som samtidig holder i mange år.

Sengelinned og sengetøj i bomuldssatin

Bomuldssatin er nok det mest populære indenfor sengetøj og det forstår vi godt hos Smuk Indretning. Denne type sengetøj er nemlig af høj kvalitet og lavet af en fin og yderst holdbar satinvævning, hvilket giver materialet en flot og silkeblød struktur. Satinvævningen er det, som gør bomuld til bomuldssatin, og det sikrer de gode funktioner, som findes i bomuld. Satin sengetøj er åndbart og holdbart, uden at gå på kompromis med den bløde følelse man ønsker, når man skal have sin nattesøvn.

Bomuldssatin giver soveværelset et luksuriøst udtryk og kan få dig til at føle dig lidt særlig, når du ligger omfavnet af sengetøjet, når du falder i søvn. Bomuldssatin er også unikt, fordi det føles præcis, som det ser ud. Blødt, elegant og stilrent.

bamboo-peach-bølge-min
nils-sengetøj-vare3

Sengetøj i alle størrelser

Et lækkert sæt sengetøj kalder også på en skøn dyne. Her er du helt sikker på at vælge den rigtige, hvis længden og bredden som udgangspunkt er 30 centimeter længere end dine egne mål. Det vil altså sige, at hvis du er 170 centimeter høj, vil en 2 meter lang dyne været det helt rigtige valg for dig.

Vælger du en dobbeltdyne skal du huske også at overveje din partners behov såvel som dine egne, men først og fremmest skal målene matche sengens størrelse. Der er ikke noget mere irriterende end at vågne og opleve, at dynen er ved at kravle ned ad sengen i fodenden, fordi den ganske enkelt er for lang. Hos Smuk Indretning kan du vælge både 200 og 220 centimeter i længden og 140 og 200 i bredden. Alt efter, hvad dine behov er, så har vi hos Smuk Indretning sengetøj, som passer din dyne. Den mest almindelige sengetøjsstørrelse er sengesæt i 140×200 og passer til en enkeltdyne, men vi har selvfølgelig også sengesæt til dem, hvis dyne bare ikke kan blive stor nok.

Vask af sengetøj

Med sengetøj fra Smuk indretning kan du roligt indstille din vaskemaskine til 60 grader, da vores sengetøj tåler denne temperatur. Så er du også sikker på, at bakterier og husstøvmider dør, og du får et rent og lækkert sengetøj på din seng. Vi anbefaler også, at du vasker dit nye sengetøj inden, det tages i brug. En hyppig vask af dit sengetøj sikrer en god hygiejne og vores tommelfingerregel er, at man vasker sit sengetøj mindst hver 14. dag. Du skal dog være opmærksom på, at sengetøj ikke bør vaskes for meget, og du kan med fordel minimum en gang om ugen tage sengetøjet udenfor og lade det blive luftet godt igennem. Både for din og miljøets skyld.

Fuldend sengen med et bomuldssatin box lagen

Til sidst er det værd at se nærmere på et godt lagen. Fordi udover sengetøj, så er et godt lagen til sengen med til at give en mere behagelig følelse, når du skal have din nattesøvn. Vores bomuldssatin lagner er særligt fremstillet i en kvalitetsrig bomuld og kan fåes i alle størrelser af senge. Med et satinlagen, sikre du en glansfuld overflade på sengen og en mere behagelig helhed. Vi har holdt det simpelt med vores sortiment af lagner og i stedet fokuseret på kvaliteten. 

Scroll til toppen